Tai Chi har rod i kinesisk filosofi og udtrykkes ved en række positurer, som i flydende bevægelse glider over i hinanden.

Det er ikke muligt, direkte at forklare dybden af, hvad Tai Chi er og derfor må hver enkelt person, lære det i sin egen krop. Tai Chi skal helst forståes på et ikke-sprogligt niveau, men forklaringsmæssigt kan de enkelte positurer metaforisk ses som en slags alfabet. I lighed med hvordan bogstaverne i et alfabet kan kædes sammen og danne ord, danner de forskellige positurer og overgange tilsammen en Tai Chi- form. Som ord kan sammensættes til et smukt digt, kan man via Tai Chi- formen (med rette instruktion og træning) opleve og lære principperne i Tai Chi-symbolet (yin/yang-symbolet).